Nu er det ved at være lang tid siden at jeg sidst har skrevet her på bloggen, men af særlig grund. Det er simpelthen ikke sket noget spændende, hvis det overhovedet kan være muligt. Faktisk har det hele været ret så normalt og hverdagsagtigt, hvilke er en underlig følelse, og egentlig ret så ensformet.
Men det skal der jo også være plads til. De næst kommende dage kommer der til at ske noget ret så spændende, på lørdag skal jeg til koncert ind og høre mit yndlings band Perota Chíngo, sammen med min værtbror Facu, glæder mig vildt meget! På torsdag tager jeg på nordturen sammen med de andre udvekslingsstudenter og vil være væk i 14 dage. Det bliver helt sikkert et hit, ligesom sydturen, måske endda endnu bedre nu hvor vi kender hinanden og måske kan nyde og slappe mere af i hinandens selskab.
Nå det var lige et sidespring, min hverdag. Jeg synes det kunne være meget sjovt for jer at vide, hvordan min hverdag er her i Argentina, og hvad der sker for mig i weekenderne.
Skal vi begynde med en gangske almindelig kedelig mandag?
Okay mit vækkeur er sat til klokken 6:50, min alarm ringer og jeg ligger mig til at sove igen. Klokken 7:00 kalder Mirta(værtmor) på mig, og jeg får endelig taget mig sammen til at få benene ud af sengen. Jeg går ud i køkkenet og sætter kaffemaskinen til. Imens min kaffe står og bliver klar, og den hjemmevante duft spreder sig i huset, klæder jeg mig på i min skoleuniform og bagefter drikker min kaffe. Jeg tager min cykle i skole da skolen kun ligger 500 meter væk, og det skal siges at jeg først nu har lært at køre i den rigtige side! Jeg havde aldrig tænkt over at man skulle følge pilene, så hænger på et skilt 2-3 meter over jorden. I starten da jeg kom her til Gálvez, brokkede jeg mig forfærdelig meget når jeg kørte på cykel, jeg fyrede endda også en del grimme ord af på dansk, fordi at folk altid kørte i den forkerte side. Jeg tænkte det var da utroligt så rodet deres system er her, og det kunne da ikke passe at de ikke kunne finde ud af at køre i den rigtige side.
Nå jeg lærte så at køre i den rigtige side, og jeg kommer så til skolen så jeg møder klokken 7:30.
Så ringer klokken 7:45 og alle elever mødes ude på gårdspladsen i rækker efter hver sin klasse. Hvor vi så hejser det argentinske flag i stilhed. Bagefter går man ind i hver sin klasse, og timerne begynder. Vi har skole indtil klokken 13:30, og der er ikke rigtig tid til spise pauser, vi har en kiosk hvor du kan købe chokolade, hvidt brød, alle mulige usunde ting, som de går og spiser i de mellem pauser vi har på 10 min.
F.eks. mandag har jeg: Matematik, projekt, filosofi og Politik.
Jeg tager så hjem fra skole klokken 13:30, spiser min frokost alene, fordi at de andre har allerede spist da de fik fri fra arbejde klokken 12. Omkring 14-14:30 går verden i seng og sover siesta. Klokken 15 tager mine brødre og min værtfar på arbejde, lige her ved siden af huset hvor de har deres eget værksted, hvor de fylder olie på biler.
Jeg slapper af, drikker kaffe om eftermiddagen, ser lidt film eller læser i en god bog. Klokken 18:15 gør jeg mig klar til at løbe, og klokken 18:30 er jeg ude af døren på min cykel. Jeg cykler ind til centrum hvor vi har en "løbebane" og lidt af en slags park. Det er en cirkel på 1,3 km. hvor du bare løber rundt i cirkel, men så er der til gengæld, legepladser, springvand, butikker osv. lige foran hele vejen rundt. Så cirklen ligger egentlig bare midt inde i det hele. Nå jeg stiller så min cykel ved mit fitnesscenter og ellers så løber jeg der rundt og rundt og rundt, indtil jeg ikke gider mere, tager så min cykel ved fitnesscentret og cykler hjem igen.
Nu skal jeg fortælle jer historien bag, hvorfor jeg ikke bare løber ind til centrum og løber hjem igen. Jo det skal jeg sige jer, det er fordi at det er for farligt. Tro det eller ej, men jeg må rent faktisk ikke være alene ude efter klokken 19. Jeg har haft mange trælse oplevelser med f.eks. løse hunden som har løbet gøende efter mig og bidt ud efter mig. De er ret så aggressive her, og det er en ubehagelig oplevelse. Men det er ikke kun pga. hunden, men ikke mindst pga. af folk som bor her i Gálvez. Vi har et fattigt område her, hvor alle de fattige bor, som stjæler og truer folk.
Nå jeg kommer så hjem igen, går i bad og hjælper mig at dække bord hvor vi så spiser ca. klokken 21-21:30.
Klokken 11 ser hele familien så en serie som hedder Guapas. Bagefter går jeg bare i seng, og så var den dag overstået.
En fredag aften, er jeg sammen med Matti og Juaquin hvor vi enten tager hjem til hinanden, spiller guitar, eller kører en tur rundt i Gálvez, eller går på bar. Meget stille og roligt. Lørdag og søndag tilbringer jeg sammen med min familie og for det meste kommer Anabela hjem fra Rosario.
Det er typisk hvad der sker i mit liv pt. ikke det store, det næste indlæg bliver om nordturen, I kan godt glæde jer!!
Men det skal der jo også være plads til. De næst kommende dage kommer der til at ske noget ret så spændende, på lørdag skal jeg til koncert ind og høre mit yndlings band Perota Chíngo, sammen med min værtbror Facu, glæder mig vildt meget! På torsdag tager jeg på nordturen sammen med de andre udvekslingsstudenter og vil være væk i 14 dage. Det bliver helt sikkert et hit, ligesom sydturen, måske endda endnu bedre nu hvor vi kender hinanden og måske kan nyde og slappe mere af i hinandens selskab.
Nå det var lige et sidespring, min hverdag. Jeg synes det kunne være meget sjovt for jer at vide, hvordan min hverdag er her i Argentina, og hvad der sker for mig i weekenderne.
Skal vi begynde med en gangske almindelig kedelig mandag?
Okay mit vækkeur er sat til klokken 6:50, min alarm ringer og jeg ligger mig til at sove igen. Klokken 7:00 kalder Mirta(værtmor) på mig, og jeg får endelig taget mig sammen til at få benene ud af sengen. Jeg går ud i køkkenet og sætter kaffemaskinen til. Imens min kaffe står og bliver klar, og den hjemmevante duft spreder sig i huset, klæder jeg mig på i min skoleuniform og bagefter drikker min kaffe. Jeg tager min cykle i skole da skolen kun ligger 500 meter væk, og det skal siges at jeg først nu har lært at køre i den rigtige side! Jeg havde aldrig tænkt over at man skulle følge pilene, så hænger på et skilt 2-3 meter over jorden. I starten da jeg kom her til Gálvez, brokkede jeg mig forfærdelig meget når jeg kørte på cykel, jeg fyrede endda også en del grimme ord af på dansk, fordi at folk altid kørte i den forkerte side. Jeg tænkte det var da utroligt så rodet deres system er her, og det kunne da ikke passe at de ikke kunne finde ud af at køre i den rigtige side.
Nå jeg lærte så at køre i den rigtige side, og jeg kommer så til skolen så jeg møder klokken 7:30.
Så ringer klokken 7:45 og alle elever mødes ude på gårdspladsen i rækker efter hver sin klasse. Hvor vi så hejser det argentinske flag i stilhed. Bagefter går man ind i hver sin klasse, og timerne begynder. Vi har skole indtil klokken 13:30, og der er ikke rigtig tid til spise pauser, vi har en kiosk hvor du kan købe chokolade, hvidt brød, alle mulige usunde ting, som de går og spiser i de mellem pauser vi har på 10 min.
F.eks. mandag har jeg: Matematik, projekt, filosofi og Politik.
Jeg tager så hjem fra skole klokken 13:30, spiser min frokost alene, fordi at de andre har allerede spist da de fik fri fra arbejde klokken 12. Omkring 14-14:30 går verden i seng og sover siesta. Klokken 15 tager mine brødre og min værtfar på arbejde, lige her ved siden af huset hvor de har deres eget værksted, hvor de fylder olie på biler.
Jeg slapper af, drikker kaffe om eftermiddagen, ser lidt film eller læser i en god bog. Klokken 18:15 gør jeg mig klar til at løbe, og klokken 18:30 er jeg ude af døren på min cykel. Jeg cykler ind til centrum hvor vi har en "løbebane" og lidt af en slags park. Det er en cirkel på 1,3 km. hvor du bare løber rundt i cirkel, men så er der til gengæld, legepladser, springvand, butikker osv. lige foran hele vejen rundt. Så cirklen ligger egentlig bare midt inde i det hele. Nå jeg stiller så min cykel ved mit fitnesscenter og ellers så løber jeg der rundt og rundt og rundt, indtil jeg ikke gider mere, tager så min cykel ved fitnesscentret og cykler hjem igen.
Nu skal jeg fortælle jer historien bag, hvorfor jeg ikke bare løber ind til centrum og løber hjem igen. Jo det skal jeg sige jer, det er fordi at det er for farligt. Tro det eller ej, men jeg må rent faktisk ikke være alene ude efter klokken 19. Jeg har haft mange trælse oplevelser med f.eks. løse hunden som har løbet gøende efter mig og bidt ud efter mig. De er ret så aggressive her, og det er en ubehagelig oplevelse. Men det er ikke kun pga. hunden, men ikke mindst pga. af folk som bor her i Gálvez. Vi har et fattigt område her, hvor alle de fattige bor, som stjæler og truer folk.
Nå jeg kommer så hjem igen, går i bad og hjælper mig at dække bord hvor vi så spiser ca. klokken 21-21:30.
Klokken 11 ser hele familien så en serie som hedder Guapas. Bagefter går jeg bare i seng, og så var den dag overstået.
En fredag aften, er jeg sammen med Matti og Juaquin hvor vi enten tager hjem til hinanden, spiller guitar, eller kører en tur rundt i Gálvez, eller går på bar. Meget stille og roligt. Lørdag og søndag tilbringer jeg sammen med min familie og for det meste kommer Anabela hjem fra Rosario.
Det er typisk hvad der sker i mit liv pt. ikke det store, det næste indlæg bliver om nordturen, I kan godt glæde jer!!
