fredag den 30. maj 2014

Nordturen d.1-2/5-14

Det blev endelig d.5 maj, dagen hvor jeg tog afsted på nord-turen sammen med alle de andre udvekslingsstudenter. Klokken 18:15 kørte Roberto og Mirta (mine værtforældre) Peter og jeg ud til busstoppe stedet, hvor vores bus ville komme og hente os, fyldt med alle de andre udvekslingsstudenter. Bussen skulle køre os direkte til Iguazu, så rejsen forude var ret så lang. Undervejs holdte vi ind for at spise aftensmad, hvor jeg fik det største milanesa( Schnitzel) i mit liv. Det kunne ikke engang være på tallerkenen. Jeg er ikke så vild med deres milanesas, så det var heldigt at jeg have tage en hel masse mad med til busturen. Empanadaz, hjemmebagte grovboller og meget andet. Pigerne, dvs. Sasha og Anna fra Danmark, vi havde aftalt at give et bestemt beløb hver i sær til en madkasse, hvor vi så ville bruge pengene derfra til når vi skulle i supermarkeder og købe mad til os selv. Vi havde også aftalt at bage noget hver især til turen, det endte så med, som altid at vi havde alle hver især bagt alt for meget.
Jeg vågnede næste morgen klokken 10 i en alt for fugtigt bus, og alt for lidt ilt. Vi fik fin morgenmad på en restaurant på vejen, kaffe og croissanter, hvor der også var små gadebutikker med souvenirs, som mates, krukker bare generelt al verdens ting, typisk fra norden. Vi ankom til vores hotel 3 timer efter. Et super lækkert hotel, i et meget flot grønt område, med træer, buske og flotte blomster.
Hotellet kunne ikke være bedre, med egen pool, den lækreste madbuffet, specielt morgenmad, hvilket der normalt ikke bliver gjort det store ud af her i Argentina.
Senere selv samme dag, d.5 maj tog vi ind til centrum ,Puerto Iguazú. Byen var ikke fantastisk flot, men den havde da sin charme på visse måder, med restauranter, caféer og souvenirbutikker. Påvejen ind, stødte vi på mange fattige små børn, som rendte rundt på gaden uden sko, og prøvede at sælge os små træfigurer. Vi kiggede os omkring i de forskellige gader også omtalt som" las 7 bocas" oversættelse" De 7 munde" hvilket egentlig bare betyder, de 7 hovedgader.
Jeg fik købt mig lidt souvenirs, og klokken 20:30 var vi tilbage igen på hotellet til lækker aftensmad.
Jeg sov forfærdelig godt den nat, hvilket også var nødvendigt, for næste dage havde vi os en lang dag forude hos vandfaldende!