SÅ BLEV DET ENDELIG FREDAG!

Ugen er gået, og dagen fredag har endelig formået at få sneget sig ind i løbet af ugens travlhed, og det betyder så her i Gálvez, PARTY! Og med party mener jeg at danse salsa på et niveau Danmark slet ikke kan følge med! Den første skoleuge er faktisk ikke gået hurtig, den er gået pænt langsomt. Men det er fordi at jeg ikke kan forstå noget af det der foregår i undervisningen på nær engelsk, hvor jeg så også er en af de bedste i klassen, fordi at de fleste ikke kan noget som helst engelsk. Matematik kan der også følges nogenlunde med i, selvom jeg virkelig ikke bryder mig om det fag, også hjælper det heller ikke ligefrem når læren er vildt sur!
I går var jeg til Hiphop, sammen med 3 piger fra min klasse, de er i øvrigt vildt søde! Når men hvor det vildt fedt at danse hiphop igen, det har jeg savnet. Så er det specielt en succes når læren er vildt dygtig og virkelig har en passion inde for hiphop. Han spurgte om jeg havde lyst til at gå på holdte og optræde til deres festival der ligger i December( deres sommertid). Det ville jeg selvfølgelig gerne, så er totalt høj på alt det dans jeg har fået gået til i løbet af ugen.

I dag står dagen på at være sammen med Santiago i noget tid, dernæst Rotarymøde kl. 9 i aften, spændende hvad der kommer til at ske!!!
Når mødet så er færdigt tager jeg til Lopez sammen med Mily og nogle venner hvor vi så skal på pop( tror  jeg) En vildt god dage jeg har forude.


I går fik jeg oplevet grillhygge i Argentina. En fra Mily's klasse havde inviteret på grill i en sportsclub hvor der spilles fodbold, tennis osv. Der var vildt mange mennesker, mænd som jeg tror var fodboldspillere, nogle af dem i hvert fald, nogle var lidt for gamle til at spille fodbold :-)
Men der tilbragte vi hele aftenen med at spise burger og drikke rødvin. Hold op hvor jeg elsker dette sted!! Ingen af kammeraterne undtagen Lasse, drikke rødvin. Det er vild trist, og det her er bare en ganske almindelig hverdag, hvor bedre kan det lige blive. Specielt når menneskerne er så vildt søde

Her er lidt billeder fra aftenens hyggelige stund.

 

En uge i Gálvez

Så er der gået en uge, en uge jeg har tilbragt i Argentina, i Gálvez. Jeg har endnu ikke vænnet mig til at være her, da alt er anderledes! Jeg har endnu ikke fundet noget der minder om den danske hverdag.
Jeg må sige at min hjemve trængte på i dag og jeg må indrømme at jeg virkelig savner Danmark og min hverdag derhjemme. Jeg tror at det er nødvendigt at rejse hjemmefra og opleve andres hverdage, før det egentlig går op for dig hvor meget du sætter pris på det du havde. Nogle gange glemmer jeg at sætte pris på alle de værdifulde ting der var i hverdagen derhjemme. Når min mor lavede hjemmebagte boller til morgenmad, når mine bedsteveninder kom på uventet besøg, og alle de gange de har fået mig til at le.
Alting er så nyt, og jeg har ikke vænnet mig til at jeg har den opgave at skulle integrere mig i et nyt land. Den opgave tror jeg først vil blive rigtig opfyldt når jeg har lært at snakke sproget og har mulighed for at slappe af og kunne snakke med de mennesker som jeg rigtig gerne vil snakke med.
Jeg har så meget jeg gerne vil fortælle dem om, alle de vidunderlige ting vi har hjemme i Danmark hvordan mit liv er og hvor stor forskel der egentlig er. Jeg vil gerne kunne spørge dem ind til deres liv, vide mere om hvad de kan lide og kunne svare med andet et bare tommelfinger op eller ned.

Menneskerne her hjælper på humøret, rigtig meget endda. Alle er så venlige og jeg har endnu ikke mødt en person jeg ikke kan lide. Hvilket er ret positivt, da jeg ca. har mødt tusinde mennesker inde for denne uge!! Min hjerne har svært ved at holde styr på alle de ansigter og navne, og kun få kan jeg få til at passe sammen.

I dag fik jeg en mail og de ture Rotary tilbyder, og sydturen er allerede 25 oktober. Rejsen er 17 dage og jeg kan slet ikke vente!! programmet lyder så fedt, vi rejser ned gennem Argentina og ender det mest sydlige punkt der er. Efter rejser får jeg lagt en masse billeder ind af det smukke land, så i vil have mulighed for at se hvad jeg har set.

Her er billede af hvordan det ser ud når jeg sidder og skriver på bloggen. Der er vildt hyggeligt, og jeg sidder og drikker te imens, så et lille billede af noget jeg sidder og laver nogle gange. Og ja jeg drikker fem kopper te i løbet af en dag!! det er åbenbart meget normalt, jeg bliver jo nødt til at drikke en masse væske med så lidt mad man får i løbet af en dag. Ingen morgenmad, kun frokost og aftensmad, hvilket i dag bestod af 2 stykker pizza.
SAVNER DANSK MAD!! min mors mad, og alt den lækre mad pigerne og jeg plejede at lave.

 

 

 

første skoledag

I dag er det femte dag at jeg har været her i Galvéz. I dag var første skoledag. Vores lærer kunne ikke komme til første time, fordi at hun skulle på hendes andet arbejde. Det er åbenbart meget normalt at læreren tager det hele meget afslappet, det kunne man også mærke i klasselokalet i dag.

Nå men det hele starter med at jeg står op spiser en banan og noget yoghurt, hvilket er "meget" i forhold til deres morgenmad, som består af varm kakaoe med kiks i, wtf :D ? Nå men Milys fætter kom og hentede mig ved vores hus kl.9 og vi fulgtes til skole, som ligger 100 meter fra mit hus.
Jeg træder ind på skolen og alle stirre, skoleinspektøren kommer for at sige hej, og prøver at snakke så godt hun nu kan med mig på spansk.
Da jeg træder ind i klasselokalet bliver der helt stille blandt de 50 elever og alle kigger op på mig med store øjne, og jeg står der, og man ville bogstaveligtalt kunne høre mig synke. Men jeg stod i stilhed og lod de 50 elever stirre på mig imens skoleinspektøren introducerede mig foran klassen og klasselæren.
De første 2 timer havde vi matematik det var 2. gradsligninger, hvilket egentlig er ok, selvom matematik ikke er bedste fag. Jeg kom til at sidde sammen med 4 piger som er tætte veninder og de tog rigtig godt imod mig.
Det skal lige siges at min linje de humanske fag og de handels faglige var slået sammen, så da matematik var færdig blev vi delt op i vores egne linjer. Man kan vælge mellem 3, humanske fag, økonomiske fag og naturfaglige.
Min klasse er rigtig sød og de prøver så godt de kan at snakke med mig, nogle er meget imødekommende og andre er generte, men alligevel blev jeg helt udmattet efter alle de mennesker der vil snakke med en og vide alt om mit liv.
I psykologi skulle de lave sedler om hinanden med tillægsord som beskriver personen, så var der en fra klassen der sagde hvad der stod på spansk, og en pige oversatte det bagefter så jeg bedre kunne få indtryk af de forskellige personer i klassen.
Det er så frustrerende at jeg ikke forstår noget af hvad de siger, specielt i skolen, fordi at jeg så gerne vil lære og kunne forstå hvad der foregår i klassen, og hvad læren har at sige. Men det kommer bare til at tage tid, tålmodigheden er bare ved at slippe lidt op, så jeg er nødt til at sige til mig selv at jeg skal være her et helt år, og skal nok få det lært. Jeg vil bare gerne kunne snakke med dem.

de sidste fag var filosofi, hvilket jeg rigtig godt kan lide, og alle eleverne sagde at hun var vildt skør, men at jeg ikke ville synes det så meget fordi at jeg ikke forstår hvad hun siger, men jeg kunne vildt godt lide hende, og hun var den første lære der kom hen og snakkede med mig.

da klokken blev 13:40 var skolen færdig, næsten da, fordi at vi havde idræt senere på dagen fra 16-17 vi skulle spille volleyball, hvilket egentlig var helt ok.

Senere i aften kl.19 skal jeg til ballet og jazz og lære de danse det er helt til klokken 22!!
Men det skal nok blive sjovt, det er sammen med to af pigerne fra skolen, som jeg virkelig godt kan lide og er super søde.

Når ja skoleuniformen!! den er virkelig simpel, den består bare af en hvid -shirt med samme brand som på sweatshirten. Meget cool, og simpel.
Skolesager samler de i en mappe med alle fagene og har måske en notebog ved siden af, hvilket jeg virkelig behøver!

Det var lidt udkast fra min første skoledag og her billeder:

 

tredje dag

Så er det blevet tredje dag, og det er i dag lørdag.
I nat var jeg ude og opleve nattelivet i Galvéz! Noget anderledes sammenlignet med Danmark.
Vi startede ud med at gøre os klar efter aftensmaden kl.22:30 da vi endelig blev færdige og Milys veninder kom drog vi videre til Santiago, en ven af Mily. Der var vi kl.12:00 og sad og hyggede os i hans garage sammen med hans venner. De synes at det er super svært at kommunikere med mig, og det samme gør jeg. Så vores ordvalg af sprog er en blanding af det engelsk de nu kan og det spanske som jeg nu kan, hvilket vi sige at være; ikke ret meget.
De prøver ihærdigt at lære mig det spanske, hvilket jeg sætte stor pris på. Mily er den eneste i min familie der rigtig kan engelsk så når jeg skal kommunikere med resten af familien bliver det på spansk.

Før nattelivet var jeg ude og købe ind til skolesager, Mily og hendes veninde Rosaio hjalp mig med hvad der nu var nødvendigt at bruge i skolen.
Jeg var i skole med Mily i går, og det er meget anderledes end Danmark. Klasseværelserne er meget små, så har de hver et lille firkantet bord og en rusten stol. Tavlen er ligesom vores gammeldags tavler med kridt, og isolationen er forfærdelig, så det er nødvendigt at sidde med jakke på.
Men livet bliver holdt oppe med godt humør og deres fantastisk entusiasme og måden at se livet på den lyse side.

Jeg skal vænne mig til at folk stirre vildt meget!! Det er meget normalt at drengene kommer hen og siger "du er smuk" til en pige. Jeg elsker måden de danser på, drengene danser salsa og med salsa mener jeg rigtig salsa, de vrikker med hofterne som jeg ingen pige har set gøre i Danmark.
de er vildt afslappet og alle er venner med alle. Jeg er deres nye legetøj, og jeg er langt fra brugt op!!
Man møder hele tiden nye mennesker som vil hen og snakke med en, og måden man siger hej på er med kys på kinden og det samme når man siger farvel. ELSKER DET!! i Danmark giver man pænt hånden hvis det er mennesker man lige har mødt og nikker. Selv fitness instruktøren giver en kys på kinden når man træder ind af døren.

Jeg må sige at Danmark har meget at lære og det samme har Argentina. Deres økonomi er så elendig og alt den overskydende mad de køber, som bare bliver smidt ud, eller i vores tilfælde bliver givet til vores hund Lulu.

I dag har jeg været ude og løbe en tur, hvilket var skønt for vejret var køligt men med solskin ligesom vejret bør værre når man vil have det optimale ud af ens løbetur.
I dag blev det 5,3 km på 24 min . og 51 sekunder. Skønt at løbe igen.

Her er billeder fra byen, vores hus,gaden, skolen og kirken.

 Mi Mama en la casa

La Escuela

 La Iglesia

 La calle

 

på dagen.

Jeg stod op kl. 7 om morgen begyndte at gøre de sidste ting klar med kufferterne og tænkte på hvad jeg ville komme til at mangle, og om jeg nu har fået pakket det hele med. Svaret på dette spørgsmål er totalt forudsigeligt, MAN KAN IKKE PAKKE TIL ET HELT ÅR!! det er fuldstændig umuligt at pakke ens liv ned i en kuffert der kan rumme 23 kilo.
Nå men jeg kom i hvert fald afsted sammen med min familie med snuden mod KBH for at spise frokost med min søster og hendes man så vi alle kunne tage ud i lufthavnen og sige farvel.
Tiden fløj afsted.
Jeg fik sagt farvel til familien med tårer i øjnen men med høj pande klar til at udforske verden sagde jeg farvel til Danmark.

Flyveturen gik vildt hurtigt og på den store flyver var der film man kunne se og der blev tit spurgt om der var noget ved manglede af flypersonalet. Maden var faktisk ok og det var en rigtig stille og rolig tur.
Men turen før vi kom ombord på den store flyver var der travlhed! Vi fløj fra Kaastrup til Frankfurt og der havde vi så en time i Frankfurt til at nå vores næste fly! Shit vi gik/løb dælme til, lufthavnen er enorm vi havde nok gået 1 km og vi var stadig i sektion A og vi skulle til C+ at der var gået noget galt med min og en anden piges flybillet så vi skulle have lavet en ny. Men vi nåede det takkeværet tog på "taget" af lufthavnen.

sådan så maden ud og udgangen af lufthavnen da jeg var blevet hentet af min Familie fordi at vi ikke nåede mit fly. Vi landede i Buenos Aires kl.7:20 og jeg skulle med det næste fly kl.9:20 fra en anden lufthavn i Buenos Aires. Da klokken blev 8:23 var vi klar til at tage afsted fra den ene lufthavn mod den anden og trafikken var umulig!!
vi var i den anden lufthavn 9:30 så vi glemte alt om mit fly, ringede til min familie at det næste gik kl. 16:20 så ringede de tilbage og sagde at de kørte ud for at hente mig. YES hvor blev jeg glad, det var så fedt!


Her sad vi så på en cafe og der sad jeg og ventede og kiggede mig omkring for at få øje på min familie! tiden gik så langsomt, og jeg sad og fik det mere og mere dårligt.
Men tilsidst kom de og det var lykke ved første øjekast.
Min familie er så søde!! de havde kørt fem timer for at hente mig og vi kørte fem timer hjem mod Galvéz

 Her står jeg så ved indgangen til Galvéz og det var så smukt ligesom western film.
Huset er meget lille og gammelt, men det er ligemeget. Den her familie har taget mig ind i deres liv og gør noget godt for mig. Moren Rosario gør rigtig meget for at lære med spansk og har givet mig en bog hvor hun har skrevet ned hvilke ting vi fik og spiste i går og hvilke vigtige ord vi brugte.
Det er fantastisk og jeg er klar til at tage hul på et helt andet liv.
jeg sidder nu om morgen og drikker "mate" det er ligesom grøn stærk te som har trukket i 10 timer!
noget man skal vænne sig til.

det var hvad jeg havde at skrive fra første dagen.