på dagen.

Jeg stod op kl. 7 om morgen begyndte at gøre de sidste ting klar med kufferterne og tænkte på hvad jeg ville komme til at mangle, og om jeg nu har fået pakket det hele med. Svaret på dette spørgsmål er totalt forudsigeligt, MAN KAN IKKE PAKKE TIL ET HELT ÅR!! det er fuldstændig umuligt at pakke ens liv ned i en kuffert der kan rumme 23 kilo.
Nå men jeg kom i hvert fald afsted sammen med min familie med snuden mod KBH for at spise frokost med min søster og hendes man så vi alle kunne tage ud i lufthavnen og sige farvel.
Tiden fløj afsted.
Jeg fik sagt farvel til familien med tårer i øjnen men med høj pande klar til at udforske verden sagde jeg farvel til Danmark.

Flyveturen gik vildt hurtigt og på den store flyver var der film man kunne se og der blev tit spurgt om der var noget ved manglede af flypersonalet. Maden var faktisk ok og det var en rigtig stille og rolig tur.
Men turen før vi kom ombord på den store flyver var der travlhed! Vi fløj fra Kaastrup til Frankfurt og der havde vi så en time i Frankfurt til at nå vores næste fly! Shit vi gik/løb dælme til, lufthavnen er enorm vi havde nok gået 1 km og vi var stadig i sektion A og vi skulle til C+ at der var gået noget galt med min og en anden piges flybillet så vi skulle have lavet en ny. Men vi nåede det takkeværet tog på "taget" af lufthavnen.

sådan så maden ud og udgangen af lufthavnen da jeg var blevet hentet af min Familie fordi at vi ikke nåede mit fly. Vi landede i Buenos Aires kl.7:20 og jeg skulle med det næste fly kl.9:20 fra en anden lufthavn i Buenos Aires. Da klokken blev 8:23 var vi klar til at tage afsted fra den ene lufthavn mod den anden og trafikken var umulig!!
vi var i den anden lufthavn 9:30 så vi glemte alt om mit fly, ringede til min familie at det næste gik kl. 16:20 så ringede de tilbage og sagde at de kørte ud for at hente mig. YES hvor blev jeg glad, det var så fedt!


Her sad vi så på en cafe og der sad jeg og ventede og kiggede mig omkring for at få øje på min familie! tiden gik så langsomt, og jeg sad og fik det mere og mere dårligt.
Men tilsidst kom de og det var lykke ved første øjekast.
Min familie er så søde!! de havde kørt fem timer for at hente mig og vi kørte fem timer hjem mod Galvéz

 Her står jeg så ved indgangen til Galvéz og det var så smukt ligesom western film.
Huset er meget lille og gammelt, men det er ligemeget. Den her familie har taget mig ind i deres liv og gør noget godt for mig. Moren Rosario gør rigtig meget for at lære med spansk og har givet mig en bog hvor hun har skrevet ned hvilke ting vi fik og spiste i går og hvilke vigtige ord vi brugte.
Det er fantastisk og jeg er klar til at tage hul på et helt andet liv.
jeg sidder nu om morgen og drikker "mate" det er ligesom grøn stærk te som har trukket i 10 timer!
noget man skal vænne sig til.

det var hvad jeg havde at skrive fra første dagen.