mandag den 13. januar 2014

Huset Faccioli

Eftersom det faktisk snart er ved at være 1 måned siden jeg flyttede familie og faktisk ikke har fortalt så mange om det, synes jeg at det er på sin plads at jer derude som læser på min blog selvfølgelig skal se hvor og hvordan jeg lever nu.

Jeg begynder fra begyndelsen, som faktisk er lige efter sydrejsen. Jeg bliver hurtigt informeret om at tiden er inde til at flytte familie og tanken om at flytte igen var lidt skræmmende. Selvom jeg kender familien udmærket godt, som også er gode venner af Yani. Så var tanken om at flytte fra det hjem som tog mig til sig i den periode som nok var sværest for mig, umulig. Tanken om at skulle
integrere sig i en ny familie endnu engang, fortælle ens livshistorie, fortælle hvad man kan lide at spise, hvad man generelt kan lide og ikke kan lide, uoverkommelig.  Men skridtet blev taget og jeg flyttede ind hos familien Faccioli. De består af en mor Rachel, hun arbejder på kontor, om morgenen og eftermiddagen, så det er ikke så forfærdeligt meget man ser til hende. Men lige nu er det ferie, så hun arbejder ikke længere om eftermiddagen, så dagen tilbringer hun sammen med mig og Gina. Gina som er datteren i huset, hun er 16 år ligesom jeg, går på samme skole men ikke samme klasse. Hun er en rigtig pige, kan godt lide at tegne, er kreativ med tøj, hvor med jeg mener at klister alt muligt bling bling på shorts, male på hendes T-shirts osv. I hendes fritid går hun til platin som er rulleskøjtning. Her i Gálvez er det nok den mest normale sport at gå til, rulleskøjtning. For mig i starten var det fuldstændig uvant, aldrig har jeg set eller hørt om at man kan gå til rulleskøjtning. Men okay så lærer man så meget nyt.
Så har vi faren som hedder Marcelo, arbejder som landmand, ligesom stort set alle andre fædre. Han er rigtig bamsefar, vil vi nok mærke ham som i DK. Stor rund mave, altid glad, laver jokes og super kærlig.

Jeg er faldet rigtig godt til, og opgaven har ikke været svær. Vi er tit sammen med nogle af deres venner, dem som jeg også tilbragte nytårsaften sammen med. Tiden her i sommerferien kan godt gå langsomt en gang i mellem, men så er det godt med en god bog og pool.

Jeg har været på 2 ture med familien, til storbyen Rosario, hvor Gina var til læge og bagefter var der dømt shopping og kaffe på Star Bucks! Og storbyen Santa Fe sammen med familiens venner.

Jeg var faktisk ret så vild med Santa Fe og vi kørte under vand over til Paraná, provinsen Entre Ríos.
Var helt vild med Paraná, den del vi kørte igennem så vi på den ene side en dejlige strand, med strandbar og på den anden side, et fantastisk flot parkareal som bliver brugt til sport, udendørsaktivitet. Vi kørte ind til centrum for at kigge lidt på butikker, få en kop kaffe. Vi fandt en kæmpe butik fyldt med tøj, billigt tøj endda da tøjet her faktisk er dyrere end i Danmark. Fik mig købt lækkert sommertøj, til specielt når jeg rejser til Brasilien med min værtsfamilie her om ikke så længe. Da aftenen faldt på kørte vi tilbage til Santa Fe hvor mændene tog på Casino og vi kvinder gik ind i shopping centret som lå lige ved siden af. Vi kiggede på tøj, gik rundt og nød vores dametid. Vi mødtes en times tid senere på restauranten hvor jeg fik den største bøf nogensinde!! Men smagte rigtig fint, men skulle altså prøve en rigtig argentinskbøf, da jeg slet ikke har fået det i al den tid jeg har boet her. Bøf er åbenbart ikke lige det de spiser mest. Vi kom hjem godt trætte efter en lang og hyggelig dag.

Her er billeder af huset:














Hvis nogle af jer derhjemme undre jer over om jeg har forandret mig, hvilken Kathrine det er vi får hjem.
Så kan jeg skrive jer svaret her:
Jeg har ikke forandret mig specielt meget personlighedsmæssigt.
Men hvad der er anderledes er:
- Jeg taler nu spansk
- Jeg er blevet brun
- Mit hår er blevet længere, hvilket btw. er YES!!
- Jeg danser nu Tango og Salsa
- Nå jeg kommer hjem får I ikke et kram, men kys på kinden. Det skal lige siges de gange jeg har været sammen med de andre danskere som bor tæt på mig, har det været mig umuligt at give et kram og det har føltes vildt unaturligt at give et kram.
- Jeg er blevet lidt mere doven, men kun meget lidt.
- Jeg siger "mamita" hvis jeg ser noget cute, eller bare lige får at anfald af kærlighed.
- Hvis der er noget jeg ikke forstår eller tænker "WTF" så bruger jeg tegnesprogs tegnet  "Jeg vil have mad"
- Hvis jeg synes du er lidt for åndsvag eller bare lige har sagt et eller andet blondinedumt, siger jeg "Boludo" hvis du er en dreng, hvis pige "Boluda"
- Lysten til at rejse er enorm.
- Er ikke længere bange for at rejse alene, med fly eller generelt andre transportmidler.
- Afhængig af maté

Ellers er jeg den samme, ikke så meget er der sket. Men de overstående ting kan i klart forvente at jeg har fået med som ekstra på baggagen.

 

   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar