fredag den 27. september 2013

Lidt af det hele

De sidste dage, den sidste uge har jeg oplevet lidt forskelligt. Jeg har været på familieudflugt i byen Coronda, så har jeg været med til at fejre studenternes dag og så har jeg skypet for første gang.

Lad os starte med studenternes dag. En gang om året bliver de studerende og lærerene fejret.
De studerende blev fejret på skolen hvor eleverne fra Fifth grade(det sidste år af secondary school) stod for underholdning og aktivitet.  Jeg havde meldt mig på danseholdet og vi har en lære på skolen som i sin fritid underviser i ballet og jazz, og vi skulle danse jazz.
Vi var 20-30 piger samlet i et rum og det var lidt svært at få plads rundt omkring sig, specielt når vi dansede jazz hvor vi hele tiden skulle ned og rulle rundt på jorden og op og spjætte med benene og lave pirouetter. Men det gik og vi spiste mad på skolen og drak mate med juice.
Det var meget hyggeligt. Udenfor var der stillet op til volleyball og rundt omkring på skolen var det andre aktiviteter, såsom teater og at male.

Her er lidt billeder fra skolen:


 nogle af os piger fra dans
 
Så blev det søndag og vi tog til Coronda. Da vi havde kørt en time ankom vi til den beskidte by, gaderne og floden var vildt beskidt, værre end Gálvez. Floden var helt brun og man skulle ikke tro at folk badet i det vand, men det gør nogle altså. Vi tog billeder og kørte videre. Vi stoppede bl.a. ved en masse jordbærplantager. Hold op hvor er der bare mange plantager rundt omkring!!
I alle små byer er der mange små frugtboder og alle sælger friske jordbær, appelsiner og en masse andet. Vi kørte bl.a. forbi et kæmpe fængsel, Yani (min værtsmor) fortalte at fangerne arbejder i fængslet, laver stole, bænke tøj osv. til en butik i byen.
 











 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar