fredag den 13. december 2013

Fredag d.22/11-13 lørdag d.23/11-13 og Søndag d.24/11-13

Fredag d.22/11-2013

Vi stod tidligt op fredag klokken 7 lavede lidt styrketræning, gik i bad, spiste morgenmad og ellers afgang ud for at se slædehunde/ulve. Stedet var rigtig hyggeligt, men gamle træhuse, grøn flot natur, mælkebøtter med solskin og floder. Desværre var hundene ikke helt som jeg havde forestillet mig, de var så vildt tynde, gik i snor bundet til tønder. Vi gik lidt rundt for at se området og bagefter skulle vi ind i en af hytterne for at se en film om træning med hundene. Vi fik varm kakao imens filmen kørte det var en super flot film, men man kunne godt se at de havde brugt andre hunde end dem så var udenfor. De her hunde i filmen var flotte og store, så sunde ud, men der var godt nok også redigeret fint i den film.
Klokke 12 kørte vi tilbage til Ushuaia for at spise frokost på "Pizza, Pasta" det var nok det værste mad jeg nogensinde har fået, en suppe til forret hvor de havde glemt at tage krydderier i og til hovedret et eller andet farskød med et kæmpe æg inde i midten med kartoffelmos. Vi kørte tilbage til hotellet bagefter, hvor vi alle sov en rigtig god siesta, super dejligt, 16:30 gik vi alle samlet ind til centrum hvor vi fik tid alene igen, hvor vi gik på café, kiggede på butikker købte pins. Vi handlede også ind til busturen, hvor vi købte pasta. Købte lidt gaver til værtsfamilierne, et flot krus med honning med en masse forskellige nødder i, et glas dulce de leche til den værtsfamilie jeg så faktisk lige nu er flytte hjem til. Til mig selv købte jeg en vildt lækker uldtrøje til vinter i DK selvfølgelig, i flotte grå farver. Efter en god omgang shopping, skulle vi spise aftensmad, empanadas og pizza! Det var rigtig hyggeligt, os 5 danskere havde fundet et rundt bord hvor vi sad og snakkede viste hinanden en gang til hvad vi havde købt. Vi kørte tilbage til hotellet bagefter, hvor der skulle laves madpakker, vi skiftede sådan at en gik i bad mens vandet kogte og pastaerne blev puttet i, så gik den anden i bad mens den anden holdte øje og tog vandet fra og den anden holdte øje med salsaen. Fint system, vi kunne desværre ikke finde plastikbestik så vi spiste med de der lange træpinde, meget kreativt. Vi valgte at gå tidligt i seng da vi skulle op næste morgen klokken 5:15.
Desværre blev natten ikke helt som vi havde forventet, vildt mange udvekslingsstudenter valgte at holde fest på taget lige uden for det vindue hvor jeg sover og drikke sig vildt fulde, men der var skam ikke kun udvekslingsstudenter, der var også lokale som nogle havde inviteret. Så alt i alt tror jeg ca. der var 60 mennesker oppe på det lille tag hører højt musik, drikke alkohol og feste.
Haha hold op hvor var jeg og de andre i min hytte vildt sure og mega trætte af at de ikke bare kunne tage sig sammen og lade være med at feste i 2 uger, da det er en Rotary regel at man ikke må drikke og så vælger de at feste vildt lige for øjnene af dem. ÅHHH SKIDE teenagere.

Lidt billeder fra hytten og byen:











Billeder fra fredag:













Lørdag d-23/11-13
Som sagt før skulle vi tidligt op klokken 5, vi gjorde vores tasker, kufferter og madpakker klar og steg på bussen en halvtime efter. Vi satte kurs mod Esquel, vi sov det meste af formiddagen og eftermiddagen da natten ikke havde givet os meget søvn. Vi kørte samme vej op af som da vi kørte ned til Ushuaia, så det betød jo så at vi skulle igennem paskontrol 4 gange igen, wuhu. Denne gang gik det bare hurtigere, heldigvis og vi skulle selvfølgelig også med færgen en gang til. Jeg så delfiner denne gang! Yes hvor var de søde, så underholdning var der masser af under sejlturen. Da vi kom i land ventede der os stadig lang køretur, så vi holdte ind om aftenen for at spise aftensmad, det var bare så vildt dyrt, 40 pesos for en salatbar. Det gad jeg ikke at betale for, så Sarinja og jeg gik i supermarked og købte ind til aftensmad og snacks til turen. Da de andre blev færdige med at spise kørte vi videre, der var snestorm i løbet af natten, hvilket var meget hyggeligt at lytte til imens man prøvede at sove, da manden der sad bag mig snorkede som jeg ved ikke hvad!
Vi vågnede op søndag morgen til en storby hvor vi en gang havde holdt ind før for at få aftensmad. Endnu et vildt dyrt sted, fyldt med mennesker på stoffer og små beskidte børn, Rolling Travel ka' bare det der med at vælge de rigtig stoppesteder. Jeg gik i supermarked igen for at købe ind til morgenmad, yoghurt og frugt. Vi købte også brød og spegepølse til frokost, så vi lavede vores egne sandwich. Vi kørte videre, stadig mod Esquel, som for mig bare lå vildt langt væk men endelig klokken 18:30 ankom vi til den lille by, jeg kom på værelse med Sasha og Anna, og vi trænede lidt og gik i bad. Til aftensmad var der dækket flot op inde i en kæmpe sal, hvor der gik tjenere rundt og serverede vores mad. Det var vildt lækkert  med god aftensmad og god service.

 
Har desværre kun et billede fra lørdag og søndag da vi sad i bus hele tiden.
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar