mandag den 9. december 2013

Søndag d.17-mandag d.18 november: Sydrejsen

Søndag d.17/11-13
Jeg vågnede søndag morgen, kiggede ud af vinduet og så den mest fantastisk natur jeg længe har set. Hele byen Calafate var omringet af kæmpe bjerge med sne på toppen. Da vi kom ind til centrum af byen, så man små hyggelig træhytter, træhuse, caféer og butikker med udstyr til udendørs sportsaktiviteter. Sasha havde fødselsdag den dag så det skulle selvfølgelig fejres, så godt vi nu kunne fejre hende. Vores første stop var ved en kinesisk restaurant hvor vi skulle spise frokost. Hold op hvor var det lækkert at der var buffet så man selv kunne vælge hvad man gerne ville spise og maden var også rigtig lækker med god asado også. Da vi alle havde fyldt vores maver, kørte vi til vores hytter. Jeg kom til at sove sammen med 3 andre danske piger, og vi havde en hel hytte for os selv. Mindede rigtig meget om en lille skihytte, mega gammeldags og helt vildt hyggelig, med eget køkken og stue. Plus at der også var gulvvarme, så alt i alt mega pigehygge! Da vi alle havde fået taget et bad og fået pakket ud fik vi tid til at gå rundt i byen. Vi kiggede på butikker, købte souvenirs og gik på café for at fejre Sasha. vi købte en lækker kop varm chokolade alle sammen, vi fik det i et flot højt glas hvor der var varm mælk i, og ved siden af en pind med mørk chokolade. Vi købte selvfølgelig også kage med lys i til Sasha. Da vi havde siddet et par timer på den hyggelig café, gik vi ud for at handle ind til morgenmad og frokost. Ca klokken 8 om aftenen spiste vi aftensmad, på den kinesiske igen, men det gjorde ikke nået da det hele simpelthen var så lækkert. Vi fik tid igen efter aftensmaden til at gå lidt rundt og vi fandt en gade hvor der var små boder med typiske argentinske ting. Jeg købte et fint lille armbånd og et matékrus. Søndag var en super dejlig og hyggelig dag!


 Far og Martin, tjek lige det her skaksæt ud!





Vores hytter

Livet går altid lettere med et smil på læben
 
Mandag d.18/11-2013
Mandag stod vi tidligt op klokken 6:00! Vi stod op lavede madpakker og lækker morgenmad, røræg, toastbrød med smørost og kaffe. Vi skulle afsted klokken 8 om morgen men bussen var punkteret et eller andet sted, så vi stod og ventede 1 time og der ankom en anden bus, så vi kunne komme afsted til "El Chalten" en naturpark. Vi kørte ca. 3 timer i bus, men det gjorde ikke spor da landskabet simpelthen var så smukt. Fyldt med bjerge med sne på toppen og grønne enge, gule blomster. Vi holdte ind på en café undervejs hvor vi fik lidt kaffe og kage. Ca. 1 time senere ankom vil endelig til parken, som faktisk mere er end by med fantastisk natur. Vi kørte lidt videre ind til et skovområde. Hvor vi gik lidt og ankom pludselig til paradis. Det var et gemt vandfald som var omringet af klipper og grønne buske. Det var så smukt og havde aldrig forestillet mig at der kunne være et vandfald  gemt bag. Vi fik taget en masse billeder, bagefter kørte vi ind til centrum for at spise vores madpakker. Vi blev færdige med at spise madpakker og kørte videre til et lille museum for at se en film om parken. Senere kom vil tilbage til Calafate hvor vi fik en halvtime til at gå rundt, igen kiggede vi på souvenirs, butikker og jeg fik øje på en café som lå inde på en lille gade hvor der blev solgt souvenirs. Den halve time gik vildt hurtigt og vi skulle på kinesisk for at spise aftensmad. Da vi havde spist os godt mætte, satte Sasha, Line, Sarinja, Anna, Mikkel og jeg mod caféen. Den var simpelthen så hyggelig, gammeldags stil, med skilte, plakater og bøger hængene rundt omkring. Jeg bestilte den mest lækre kaffe i mit liv det var halv kakao, halv kaffe og med kanel så lækker!
Vi sad og hyggede os og havde en fantastisk tid da pludselig en fyr kommer hen til vores bord og vil gerne vise os nogle korttricks. Jeg sad med kæmpe øjne, Line sad med munden halvt åben og det samme gjorde alle de andre. Han var så vildt sej med de korttricks og jeg fatter ikke hvordan han gjorde det. Da han havde underholdt os i ca. en halvtime lagde han en lille boks hvor vi alle gav ham alt for mange penge! Det var sådan en hyggelig aften og den café blev min yndlingscafé af alle de caféer jeg har besøgt, og det skal lige siges at det er ikke så lidt endda.


Vores lækre morgenmad


 Caféen




 Mm den kaffe var bare go'!









 
 Det lidt fra dagene søndag d.17/11-13 og mandag d.18/11-13
 
 


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar